Der findes to former for behandling:

Medicinsk behandling

Når diagnosen er stillet, vil medicinsk behandling i første omgang blive tilbudt. Fortrinsvist anvendes medicin mod epilepsi (trigeminusneuralgi er ikke epilepsi, men den type medicin, som anvendes ved epilepsi, har vist sig også at være effektiv ved trigeminusneuralgi). Disse præparater er ikke smertestillende på samme måde som f.eks. almindelige hovedpinetabletter, men virker ved at stabilisere nervecellerne. Normalt virker medicinen først, når man når op på den tilstrækkelige dosis, og ofte skal man op på doser, som nærmer sig det maksimalt tilladelige ag ovennævnte præparater.

Proceduren er, at man gradvist doserer op, til smerteanfaldene er under kontrol. Undervejs skal man respektere de grænser der er for op- respektiv ned-justering af medicinen (jf. indlægssedlen og lægelig vejledning)

Efter et par uger på den høje dosis, kan man så normalt dosere lidt ned, til man finder et punkt, hvor man netop kan holde smerteangrebene under kontrol.

Det er vigtigt, særligt i startfasen af behandlingen, at have god kontakt med den læge, som har ordineret behandlingen. Dette skyldes, at medicinen normalt må gives i ret høje doser, og at behandlingen ofte justeres, hvorfor det er vigtigt, at der holdes øje med bivirkninger. Bivirkningerne ved den medicinske behandling kan bl.a. være svimmelhed, sløvhed og forstoppelse.

Trigeminus-angrebene varierer typisk over tid, således at man kan have nogle måneder med voldsomme angreb, efterfulgt af andre perioder uden eller med væsentlig mindre angreb. I sådanne perioder uden angreb vil man typisk kunne reducere medicinindtaget eller eventuelt holde en pause med denne.

Kirurgisk behandling

Hos omtrent hver tredje patient er der begrænset effekt eller uacceptabelt mange bivirkninger af den medicinske behandling. I sådanne tilfælde bør kirurgisk behandling overvejes. I Danmark praktiseres primært to typer kirurgisk behandling, den såkaldte mikrovaskulære dekompression eller alternativt en behandling med blokade af nerven ved en af udvalgte ”nålestiksprocedurer”:

-Mikrovaskulær dekompression:
Denne behandling retter sig mod patienter, hvor man på en MR scanning har konstateret kontakt mellem et (eller flere) af hjernens blodkar og trigeminusnerven. Ved operationen fræses hul i hjerneskallen bag ved øret, hvorefter kirurgen lokaliserer og separerer blodkar og nerve med en lille teflon filt plade.90% af patienterne er smertefri umiddelbart efter operationen og ca. tre ud af fire patienter vil 5 år efter operationen fortsat være smertefri. Mange har livslang smertefrihed, og er altså helbredt for deres sygdom ved denne operation.
Operationen foregår i fuld bedøvelse, og indlæggelsestiden er typisk 2 – 3 dage. Selv om operationen ikke berører selve hjernen, er der dog en vis risiko ved indgrebet, som man bør være oplyst om. Indgrebet kan udføres på patienter i alle aldre, forudsat patienten ikke er svækket.

-Nervebeskadigelse ved “nålestiksprocedure”
Der er forskellige muligheder for at påføre trigeminusnerven en “bedøvende skade”, hvilket gøres dér, hvor nerven træder ud af hjerneskallen. Disse indgreb kan ofte fjerne eller begrænse trigeminus smerterne i en periode, typisk i et par år eller mere, men kan samtidig give visse bivirkninger i form af en snurren i huden og en lettere følelsesløshed. Især sidstnævnte kan forværres ved gentagne indgreb, som ved disse procedurer kan være nødvendige med nogle års mellemrum.

De i Danmark anvendte “nålestiksprocedurer” omfatter:
-Glycerol injektion, hvor glycerol indsprøjtes omkring nerven og beskadiger den kemisk.

-Ballon kompression, hvor en mikro-ballon pustes op og trykker på nerven, og dermed beskadiger den.

-Radiobølgegenereret termokoagulation, hvor nerven beskadiges ved varme. Denne procedure åbner en vis mulighed for at placere skaden (varmepåvirkningen) ved den af nervens 3 grene, som hører sammen med smerternes placering.